Han er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole, men ret hurtigt blev det mere på filmlærredet og i TV end på de skrå brædder, man kunne opleve Michael Carøe
Han er uddannet skuespiller fra Statens
Teaterskole, men ret hurtigt blev det mere på filmlærredet og i TV
end på de skrå brædder, man kunne opleve Michael Carøe. Op gennem
90´erne medvirkede han i film som "Mimi og Madammerne" og "Roser og
persille", og på TV var han med i TV-spillet "Boksning" og
studievært i det populære fredagsprogram "Eleva2ren" på TV2.
Efter 90'erne med film og TV fik
Michael Carøe lyst til at forsøge sig med egne shows. Det første
kom allerede i 1998, hvor Bellevue Teatret kunne slå døren op til
"Welcome to my way". Senere fulgte "Afskedsshow vol. 1", "Back in
business" og "Lovers in the Moonlight".
Michael Carøe er den fødte entertainer,
en crooner og en charmør, der ofte sammenlignes med hans store
forbilleder: Dean Martin og Frank Sinatra.
Senest er Michael Carøe - med stor succes - vendt tilbage til
TV-mediet med showet " Så det synger", der vises på TV2, og på
samme kanal var han for 2 år siden med i familiejulekalenderen
"Mikkel og Guldkortet", hvor han spillede hovedpersonen som Mikkels
far.
« Tilbage