Povl Dissing er en af Danmarks største visesangere. En rigtig troubadour med en karakteristisk stemme, der har leveret mange ørehængere - f.eks. "25 minutter endnu". Han startede sin karrikere i midten af 1950'erne som musiker i jazzorkesstret "Mandagsorkestret", hvor han spillede trompet. Senere blev det blues-og folkemusik.

Der gik nogle år, før Dissing opnåede den brede anerkendelse, han stadig nyder i dag. Mange havde svært ved at forstå hans hæse og teatralske fremførelser af sange fra den danske sangskat. De, der kunne lide de sange, han sang, syntes ikke, han behandlede dem med værdighed. Andre troede, han gjorde grin med dem. Mange vil have hørt optagelsen fra '65, hvor Dissing synger "Ak nej mor, gi' mig en hest mor." Publikum griner flere gange undervejs. Povl Dissing spillede de gamle sange, som om det var amerikanske blues-numre. Det var stadig yderst kontroversielt i midten af 60'erne.

 

I slutningen af 60'erne indspillede Povl Dissing en række Shel Silverstein-numre, oversat til dansk af Thøger Olesen. Han blev bl.a. bakket op af gruppen Beefeaters. De indspilninger, står som nogle af de helt centrale i dansk beat: f.eks. "Den grimmeste mand i byen" og "Kvælerslangen."

 

Men gennem det tætte samarbejdet med Benny Andersen, der for alvor blev manifesteret med udgivelsen af "Svantes Viser" i 1973, har Povl Dissing langsomt nærmet sig epitetet "folkekær." Så meget som 3 sange fra deres anden plade "Oven Visse Vande" er medtaget i den seneste udgave af højskolesangbogen. Povl Dissings sang klæder viserne så godt, at den for mange er uløseligt knyttet til dem.

 

« Tilbage