Susanne Elmark

susanne_elmark_presse_04.jpg
Operasangerinde med international karriere. Har otte års sanguddannelse bag sig, men optrådte allerede professionelt under sit studium i roller som Cosette i ”Les Miserables” på Østre Gasværk Teater og Cunegonde i ”Candide” på Odense Teater.

 Operasangerinde med international karriere. Har otte års sanguddannelse bag sig, men optrådte allerede professionelt under sit studium i roller som Cosette i "Les Miserables" på Østre Gasværk Teater og Cunegonde i "Candide" på Odense Teater.

 

Havde stor succes som Adele i "Flagermusen" på Det Ny Teater 1994-95, og derefter tog udlandskarrieren fart med roller som Nattens Dronning i "Tryllefløjten" og Zerbinetta i "Ariadne på Naxos".

 

Disse to roller - og mange andre - har hun nu sunget i utallige opsætninger verden over, bl.a. på Staatsoper i München, Deutsche Oper Berlin og herhjemme på Det Kongelige Teater.

 

Nok så væsentligt for den hjemlige popularitet sang hun hovedrollen som Christine i "Phantom of the Opera" i Det Ny Teaters første opsætning af forestillingen i 2000.

 

Er en hyppig gæst hos samtlige landsdelsorkestre i oratorie-, opera- og operettekoncerter. Derudover kender mange børn hendes stemme fra tegnefilm - hun er bl.a. den danske Tommelise og Pocahontas i både sang og tale.



« Tilbage