Baggrunden for Trine Gadeberg er kort fortalt en konservatorieuddannelse med klassisk sang som hovedfag og en uddannelse som folkeskolelærer med linjefagene musik og dansk.
Hendes liv har altid været fuld af musik og drømmen har altid
været et liv på scenen.
Hovedrollen som Maria i The Sound Of Music ved det store
friluftsspil i Varde i 1992 blev brugt som springbræt, og siden da
har Trine Gadeberg stort set ikke været af scenen!
Hendes hjerte banker for musical - det teatralske, og de store
sange.
Annie Get Your Gun (1993), My Fair Lady (1995), Nitouche (1996),
Les Miserables (1999) og Julius (2001) er blot et udsnit af de
forestillinger, Trine Gadeberg har optrådt i.
I år 2000 deltog hun i Dansk Melodi Grandprix med sangen Lykkefugl,
hvormed hun opnåede en finaleplads
Trine Gadeberg har optrådt sammen med Radiounderholdningsorkestret
ved en lang række koncerter. Samarbejdet blev i 2001 kronet med
debutalbummet Loving You.
Udover den guddommelige stemme, har hun et udpræget komisk talent,
som bl.a. kunne nydes i rollen som Pyt, i DR1 julekalenderen
Nissernes Ø. Derudover har hun medvirket i Sønderborg Revyen, hvor
hun med sin selvskrevne monolog blev nomineret til årets revyfund,
i Rottefælle revyen og Århusrevyen.
Se i øvrigt:
http://www.trinegadeberg.dk
« Tilbage