Sommerkoncert

8. august 2010 kl.15:00

Jenle, Jenlevej 6, 7870 Roslev

 

Solist:      Povl Dissing & Mette

                Poulsen

Dirigent:  Jesper Juul

 

Entré: 125, - kr.

 

www.jenle.dk



povl_dissing.jpg

 

Jenle ligger på den smukke, grønne halvø Salling - smukt placeret ved den blå 'Limfjord'.

Du møder ikke Nanna og Jeppe Aakjær - men næsten.


Jenle - er også stedet, hvor der siden 1910 har været afholdt de berømte Jenlefester. Festen holdes altid første søndag i august og besøges af flere hundrede gæster fra hele landet.


Jenle er en af Nordens bedst bevarede kunstnerhjem. I originalitet er Jenle fuld på højde med Carl Larsons gård i Sundborn i Sverige og Bjørnstjerne Bjørnsons gård Aulestad i Norge.


Interiøret på Jenle er for hovedpartens vedkommende fremstillet og udsmykket af Nanna Aakjær. Hun var uddannet billedskærer i Sverige. Begge kunstnere har bidraget til, at Jenle er et utroligt spændende sted at besøge.

 

Mette-Poulsen-web.jpg

Specielt søndag den 8. august, hvor der er sommerkoncert med Povl Dissing og Mette Poulsen.

 

Povl Dissing en af de danske kunstnere, der næppe behøver den helt store præsentation. Samarbejdet med Benny Andersen om Svantes Viser og flere andre LP- udgivelser gjorde Povl Dissing til en folkekjær troubadour, selvom han tilbage i 60'erne faktisk var en yderst kontroversiel fikgur i det danske musikliv. Dengang blev han nærmest hånet for sange som eksempelvis Ak nej mor, gi' mig en hest mor. Folk havde ganske enkelt svært ved at forstå hans hæse og teatralske fremførelser af sange fra den danske sangskat, og de fleste hadede ham for det.   

Sådan er det heldigvis ikke i dag. Det brede publikum har forlængst taget Povl Dissings fantastiske indlevelse og musiklske fortolkning af Benny Andersens og egne sange til sig, og det er naturligvis noget af det materiale, han skal synge ved sommerkoncerten på Jenle.

 

Ved koncerten bliver der også mulighed for at stifte bekendtskab med den unge, talentfulde sangerinde, Mette Poulsen. Hun har ved flere lejligheder været gæstesolist med Prinsens Musikkorps - bl.a. ved den store udendørskoncert En søndag på Mors.

 

 



 



 

 

 



« Tilbage