Forsvarsministeren indledte besøget klokken 09.30, hvor han blev
modtaget af tillidsrepræsentant Barbara Vestfalen Laursen og
orkesterchef Henrik Thorngaard.
Derefter tog Prinsens Musikkorps imod i musikhusets dejlige
musiksal, hvor de - under ledelse af vicedirigent Keld
Mortensen - spillede et nummer til ære for Søren Gade.
Forsvarsminister Søren Gade hilste på hver
enkelt musiker inden Barbara Vestfalen Laursen og Henrik
Thorngaard viste ham rundt i musikhuset.
Så var det blevet tid til at spise morgenmad.
Forsvarsminister Søren Gade og hans adjudant blev budt
indenfor i et af musikhusets øverum, hvor der var smukt dækket op
til kaffe, rundstykker og kage. Under morgenmaden havde Barbara
Vestfalen Laursen og Henrik Thorngaard lejlighed til at
fortælle Søren Gade om Prinsens Musikkorps daglige
arbejde, nye tiltag og visioner for fremtiden. Forsvarsministeren
afslørede på mødet, at han har en stor forkærlighed for og viden om
Prinsens Musikkorps og de øvrige musikkorps i forsvaret.
Forsvarsminister Søren Gades besøg hos Prinsens Musikkorps
sluttede klokken 10.30. Et særdeles behageligt og konstruktivt
besøg og møde, som Prinsens Musikkorps sætter stor pris på. En stor
tak til Søren Gade fordi han tog sig tid til at besøge musikkorpset
i Skive.
« Tilbage