Realiteterne er, at en nedlæggelse af Prinsens Musikkorps vil
give en øjeblikkelig besparelse på 2,5 millioner, hvilket svarer
til en besparelse på drift, variable ydelser samt driftsmidler.
Samtlige musikere i Prinsens Musikkorps er nemlig ansat som
tjenestemænd, og skal derfor have ventepenge i 3 år, indtil en
endelig afskedigelse kan finde sted.
Først efter 3 år når besparelsen op på 8,9 millioner, men
derefter skal de musikere, der har 10 års anciennitet, have
livslang pension.
Pensionen vil være et betydeligt to cifret millionbeløb, som
staten ikke får noget som helst for.
Dertil kommer naturligvis drift af Musikhuset på Skive Kaserne,
men selv med den indregnet er der stadig et betragteligt stykke op
til 20 millioner!
Tallene i denne pressemeddelelse er Forsvarets egne 2008 tal for
drift af Prinsens Musikkorps.
« Tilbage