Keld Elmegaard Mortensen

Keld Mortensen.jpg

Vicedirigent

Stemme: 2. cornet

 

Født i 1958 i Tørslev i Horns Herred. Opvokset i Jægerspris ligeledes i Horns Herred.

Begyndte som 8 årig at spille trompet i det der senere er kommet til at hedde Jægerspris Garden.

 

Student fra Frederikssund Amts Gymnasium i 1977. Gik på Musikkonservatoriet i København 1979 - 1987.

Udover undervisningen på konservatoriet har jeg modtaget undervisning hos trompetisterne Ole Andersen og Bo Nilsson.

 

Vandt i 1990 en plads i Sjællandske Livregiments Musikkorps. Her blev jeg i 1991 udnævnt til vicedirigent, en post jeg bestred indtil nedlæggelsen ved udgangen af 1999. I 2000 kom jeg til Den Kongelige Livgardes Musikkorps, hvor jeg som overtallig musiker varetog administrative opgaver, indtil jeg i august 2004 kom til Prinsens Musikkorps.

 

Har igennem årene opnået at spille i mange sammenhænge. I 1980 oplevede jeg at spille leadtrompet i Konservatoriets Big band under ledelse af Thad Jones. Jeg spillede flere sæsoner i Cirkusbygningen og Cirkusrevyen under Henrik Krogsggard. I 8 år rejste rundt med Johnny Reimars Partyband. Jeg sad 6 år i Helmer Olesens Orkester i Tivoli. Har assisteret i diverse Københavnske orkestre.

 

Jeg har undervist i flere musikskoler her i sær Ølstykke Musikskole. Jeg har været instruktør for Jægerspris Garden, Greve Pigegarde. Hjemmeværnsorkestret i Helsingør, diverse musikskoleorkestre og bigbands i det Nordsjællandske og Københavnske område.

 

I 1997 var jeg sparringspartner for Flemming Olsen i udviklingen af konceptet "Den Swingende Organisation". Jeg arrangerede musikken og har i alle årene været spillende kapelmester.

 

 

IMG_4375.JPG

"Jeg er sjællænder med stort S"

Jeg er sjællænder med stort S, men efterhånden synes jeg da, at jeg har lært at forstå både sprog og mentalitet i Midt- & Vestjylland. Jeg elsker at spille, og så har jeg en lille nebensgeschäft: Jeg arrangerer en del af den musik, Prinsens Musikkorps spiller. Det er meget spændende arbejde og et stort privilegium at
få lov til også på den måde at præge musikken..


« Tilbage