Prinsens Musikkorps

 

Af Hans Erik Christiansen

 

Vigtige årstal i musikkorpsets historie

1657 Ebersteins Regiment

1. juli erklærede Kong Frederik d. 3. Sverige krig i håb om at kunne erobre de landområder tilbage, som Danmark havde tabt ved Brømsebrofreden i 1645. For at gøre Hæren klar til krig skrev Kongen kontrakter med fremtrædende danske og udenlandske officerer om hvervning af soldater. En af disse var Feltmarskal Ernst Albrecht von Eberstein, som bl.a. hvervede et fodregiment. Kongen ville selv levere regimenterne "Gewehr, Spiel und Fähnlein". "Spiel" betød piber og trommer, som i 1657 var et gennemprøvet og færdigudviklet medium til signal- og marchbrug. Derfor

kunne von Eberstein, der havde kommandoen over alle styrker, både fodfolk og  rytteri, på Fyn og i Jylland, lade fredsslutningen, modtaget ved Rescript 2. juni 1660, kundgøre ved ...Pauken-, Trommel- und Trompetenschall fra fodfolkets piber og trommer og rytteriets trompeterkorps.

 

Kildemateriale om musikkorpset

 

Musikkorpsets oprettelse kan ikke dokumenteres i arkiverne. Det er i reglen sådan, at man kun har fuldstændige afdelingsarkiver fra 1840. Fra perioden 1765-1840 er de ukomplette, og fra før 1765 vil de som oftest mangle helt.

Det betyder, at hvis man vil vide noget om tilstedeværelse af musik ved regimentet, må man undersøge andre kilder - fx samlingerne af officielle skrivelser i Rigsarkivet. Udover at dokumentere, at Regimentet, som nævnt, har haft piber og trommer helt fra starten, giver undersøgelserne en anden væsentlig oplysning:

Regimentet, nu Prins Frederiks Regiment, får sit musikkorps officielt godkendt ved en direkte skrivelse til regimentet 19. april 1766. I Rescriptsamlingen står: Comunicat. ang., at Prinds Friederichs Regim. maae trække paa Vagt med dets havende Musik og bruge samme i Tjenesten..

Udtrykket "havende musik" bekræfter, at musikkorpset eksisterede før denne dato. Den direkte skrivelse til regimentet var nødvendig, da det først var ved Hærordningen af 1. juli 1767, at alle regimenter blev normeret med musikkorps.

 

1676-1840 Musikkorpset opbygges

I starten var musikkorpset altså et lille flerstemmigt ensemble på omkring 5 skalmejeblæsere. Skalmejen (pommer, bombarde) var et træblæserinstrument med dobbelt rørblad indkapslet i et mundstykke - lige som "spøg- og skæmt"-tudehorn til Nytårsaften - med kraftige og klare, snerrende toner, som var velegnet til udendørs brug. Den fandtes i 7 forskellige størrelser fra diskant til bas. Selv om fremskridtet fra den lidt ensformige musik for piber og trommer til den flerstemmige musik var enormt, har det næppe været klangligt helt tilfredsstillende. Derfor indførtes allerede omkring år 1700 et nykonstrueret instrument på melodistemmen og de øverste mellemstemmer, nemlig oboen eller hautbois'en. Ca. 1730 er der udviklet en afløser til den næsten uhåndterlige baspommer og instrumenterne på de nederste mellemstemmer: Fagotten.

Ensemblet består så af 2-3 oboer i forskellige størrelse øverst og 2-3 fagotter i forskellige størrelser nederst. Praktisk brug har hurtigt vist, at de største oboer og de mindste fagotter - altså instrumenterne på mellemstemmerne - stadig ikke var klangligt tilfredsstillende nok. De erstattes derfor ca. 1750 med klarinet og waldhorn.

I 1766 hvor musikkorpset bliver officielt godkendt, består det således af 6 musikere med disse 4 instrumenttyper. Hvordan den nøjagtige besætning har været, kan ikke siges præcist. Regimenterne kunne selv bestemme instrumentsammensætningen, bare normeringen på 6 hoboister blev fastholdt,

Status i midten af 1700-tallet: Piber og trommer til signaler ved kompagnierne og, samlet som en gruppe, tamburkorps til marchbrug, og endelig hoboistkorpset/musikkorpset til at løse andre, mere specielle, musikalske opgaver udover marchmusik. I Danmark blev musikerne, uanset hvilket instrument, de spillede på, helt op til midt i 1800-tallet benævnt hoboister (dansk "oversættelse" af hautbois).

 

1760 Janitsharmusikken

Nu siger det sig selv, at 6 træblæsere i fri luft ikke lyder af så forfærdelig meget. Derfor indførte man ved regimentet omkring 1760 en efterligning af den tyrkiske krigsmusik, janitsharmusikken, som var på mode i Europa, efter man havde lært den at kende under krigene på Balkan.

Janitsharmusikken udførtes af pibere og tamburer og bestod af piccolofløjter, trompeter, triangel, bjælder, klokker, bækken og store og små trommer - et herligt og grueligt spektakel, spillet uden noder, næsten improvisatorisk som jazzmusik, og anført af den tyrkiske halvmåne, merkurstangen eller det tyrkiske klokkespil, som det undertiden kaldtes. De 2 grupper var adskilt; når hoboisterne havde sluttet et musikstykke, tog janitsharerne fat.

1800 Harmonimusik

Omkring århundredskiftet gik udviklingen i retning af at kunne løse større musikalske opgaver. Hoboister og janitsharer samledes så i ét korps, og da den, i sammenligning med oboen, meget mere fleksible klarinet overtog melodistemmen, og messinginstrumenterne fik indført først klapper og senere ventiler, smeltede de 2 elementer, hoboistmusikken og janitsharmusikken, sammen til en ægte selvstændig musikform, kaldet harmonimusik. Denne nye militære orkestertype blev udviklet i de første år efter 1800. Grunden var, som sagt, ønsket om at kunne honorere større musikalske krav ved de stedse mere omfattende offentlige musiceringer, der begyndte på dette tidspunkt. Og der opstod en formelig kappestrid, til musikkens bedste, mellem regimenterne om at have det største, bedste og flotteste musikkorps. I 1817 tillod Kongen endog, at regimenterne selv bestemte uniformernes udseende og udstyr, blot det ikke kostede staten penge. Ca. 1840, som Kongens Regiments Musikkorps, har det nået en størrelse på 25 mand. Korpset havde kostbare sølvbroderede uniformer og skiftedes med Livgardens Musikkorps til at udføre taffelmusikken ved Hoffet.

 

Hærloven af 1842

betød en omvæltning - en helt ny opbygning af Hæren. Den taktiske vægt blev lagt på 4 brigader, som hver bestod af et antal bataljoner; de gamle regimenter med de maleriske navne forsvandt, og på baggrund af dem dannede man de nye bataljoner i nummerrækkefølge.  Kongens Regiment blev til 6. Bataljon under 2. Brigade. Brigaderne blev normeret med et selvstændigt musikkorps - harmonimusik som de gamle regimentsmusikkorps. Normeringen blev 27 hoboister og 5 spillemænd til trommer, bækken og triangel, mens bataljonerne tilsvarende opstillede signal- og marchmusik på 17 mand: Stabstambur, 8 pibere og 8 trommer. Musikkorpset fra Kongens Regiment blev overført til 2. Brigade, mens 6. Bataljon beholdt piber og trommer.

 

Ved nyordningen blev Brigadernes og Livgardens musikkorps, som nævnt, normeret med 27 hoboister. 2. Brigades og Livgardens musikkorps bestod i starten af flere, men det blev besluttet at reducere antallet ned til de 27 ved naturlig afgang. De overtallige musikeres lønninger betaltes af Kongens kasse, og den bestemmelse blev først ophævet 12. februar 1848, hvor man så må antage, at de 2 musikkorps er nået ned på det normerede antal musikere.