2011.08.10
FEST OG FARVER VED LIONS CLUB
PRISKONCERT/INTERFORCEKONCERT I MUSIKTEATRET HOLSTEBRO
Musikteatret Holstebro
fredag den 28. oktober kl. 19.30
Der bliver fest, farver og masser af god musik, når Musikteatret
Holstebro den 28. oktober danner rammen om en Lions Club
Priskoncert/Interforcekoncert.
På scenen sidder nemlig et af Danmarks bedste orkestre,
Prinsens Musikkorps, og som solister er
indforskrevet ikke mindre end en Grand Prix - vinder og en af
Danmarks bedste kvindelige solister: Henholdsvis Jacob Sveistrup og
Lene Siel.
Lene Siel har solgt mere end en million
eksemplarer af sine ti plader i Danmark. Det er der ikke mange
andre danske kunstnere, der kan præstere. Hun har sunget duet med
blandt andre John Denver, Roger Whittaker og Helmut Lotti, og hun
har mere end 12 gange optrådt for det danske kongehus - bl.a. da
Kronprinsesse Mary og Kronprins Frederik blev gift. Hendes karriere
er med andre ord helt unik i Danmark, så der venter publikum i
Musikteatret Holstebro en oplevelse af de helt store.
Jacob Sveistrup husker de fleste sikkert fra
Dansk Melodi Grandprix 2005, som han vandt med sangen "Tænder på
dig". Samme år sendte Jacob Sveistrup sit første album "Jakob
Sveistrup" på gaden. Et album, der har solgt mere end 35.000
eksemplarer. Hans næste album, "Fragments", lå på top 40 listen på
den officielle danske salgshitliste i mere end 10 uger. Jakob
Sveistrup er en af Danmarks bedste sangere, og den yderst
sympatiske Jakob Sveistrup synger med både sjæl, nærvær og
livsglæde, så også her kan publikum vente sig en stor
oplevelse.
Prinsens Musikkorps fra Skive har i de senere
år markeret sig som et af Danmarks bedste orkestre. Det er ét af
tre militære musikkorps i Danmark, og som sådan er hovedopgaverne
at servicere Kongehuset og Det Danske Forsvar. Men derudover
spiller orkestret hvert år en lang række store koncerter i
forskellige genre - bl.a. en stor Nytårskoncertserie, der hvert år
opleves af mere end 10.000 midt- og vestjyder. Det er anden gang
Prinsens Musikkorps deltager i Lions Club
Priskoncert/Interforcekoncerten i Musikteatret Holstebro. Sidste år
blev koncerten en stor succes med Simone og Kurt Ravn som solister,
så orkestret glæder sig til endnu engang at skulle medvirke ved den
festlige koncert.
Det er Lions Club i Holstebro og Interforce, der står for
koncerten, der i øvrigt dirigeres af Prinsens Musikkorps'
chefdirigent, Jesper Juul.
Download materiale
Pressemedelelse
Billeder
« Tilbage