- Og det glæder jeg mig helt vildt
til, fortæller Preben Kristensen, der senest har fejret store
triumfer som Fantomet i Det Ny Teaters opsætning af The Phantom
of the Opera, der hidtil er set af mere end 575.000
publikummer.

Det er ikke første gang Preben Kristensen arbejder sammen med
Prinsens Musikkorps. For nogle år siden var han med ved enkelte af
orkestrets nytårskoncerter. Det er til gengæld første gang Preben
Kristensen skal medvirke i samtlige nytårskoncerter - 12 i alt - og
det ser han frem til.
- Det er altid dejligt at kunne
spille en forestilling/koncertrække over en længere periode. Det
giver en ro og en sikkerhed, som kommer såvel os på scenen som
publikum til gode, fortæller Preben Kristensen, der som lille dreng
var glad for alt med træ og håndværk og i en alder af kun 16 år
faktisk blev uddannet som snedker!
Med sig på scenen ved nytårskoncerterne 2010 har Preben
Kristensen den unge, fremadstormende skuespiller og sangerinde,
Maria Lucia. Hun vandt i 2003 TV2- programmet Popstars og
har siden skabt sig en stor karriere på teatret og som sanger.
Senest har hun fejret store triumfer i Østre Gasværk Teaters
opsætning af Elsk mig i nat.
- Jeg mødte Prinsens Musikkorps
første gang sidste år - til en stor udendørs-koncert: En søndag
på Mors. Jeg blev meget begejstret for orkestret og
glæder mig helt utroligt til at skulle på nytårsturné sammen med
dem og Preben Kristensen. Jeg er sikker på, at det bliver en
fantastisk oplevelse - både for os og for publikum.
Prinsens Musikkorps har i de senere år markeret sig som et af
landets bedste orkestre. Genremæssigt magter de det hele, og når
det gælder nytårskoncerterne er de i absolut topform. Den store
nytårskoncert- turné bliver i år dirigeret af Prinsens Musikkorps
nye chefdirigent, Jesper Juul, der ved siden af jobbet som
chefdirigent bestrider stillingen som solobasunist i DR
Radiosymfoniorkestret.
Download materiale
Pressemedelelse
Billeder
« Tilbage