23. marts 2011 - Prinsens Musikkorps med svensk gæstedirigent

Der er den svenske dirigent, Alexander Hanson, der selv har en baggrund som trompetist, der dirigerer Prinsens Musikkorps.

 

Alexander Hanson fik sin dirigentuddannelse på Den Kongelige Musikhøjskole i Sverige og siden rejste han til Finland for at studere på det berømte Sibelius Akademi, der har uddannet verdensberømte finske dirigenter som Paavo Berglund, Okko Kamu og Esa-Pekka Salonen.

 

I Sverige og Norge er Alexander Hanson et stort dirigentnavn, og lige nu er han på vej til at gøre karriere i Europa. Første stop på vejen er Danmark, hvor han altså har indledt et samarbejde med Prinsens Musikkorps.

 

Koncerten er ren nordist - også hvad angår musikken. Der spilles nemlig udelukkende musik af nordiske komponister.

 

Koncerten indledes med danske Carl Nielsens Festpræludium og følges op af den norske komponist Trygve Madsens Divertimento for Brass and perkussion. Edvard Griegs Bryllup på Trollhaugen er også på programmet, og det samme er den finske komponist Jean Sibelius' Karelia Suite.

 

Selvom det er en klassisk koncert bliver der også plads til lidt lettere toner. Ulrik Neumanns Kärleksvals og Sven-David Sandströms Sång for Lotta er to meget smukke sange, som ved koncerten spilles af henholdsvis Gert Skovlod Hattesen og Ebbe Ringblom på trompet og basun.

 

 

Hans Egede Kirke den 23. marts kl. 19.30



Download materiale


Pressemedelelse

Billeder


« Tilbage