Prinsens Musikkorps kom med i ordningen i 2007 på initiativ af
den daværende kunstneriske leder, Henrik Vagn Christensen.
Komponisten Jesper Hendze blev tilknyttet orkestret, og det har han
været lige siden.
Jesper Hendze (f. 1955) har studeret slagtøj og komposition ved
Det fynske musik-konservatorim, State University of New York at
Buffalo og Det Jyske Musikkonservatorium. De vigtigste lærere i
komposition har været David Felder, Per Nørgård og Karl Aage
Rasmussen.
Hendzes værkliste spreder sig over mange genrer. For at nævne
nogle få værker: The Beauty of the Beast for
saxofonkvartet (1990), Courtly Manners for fløjte, guitar
og cello (1992), Trio (in memoriam Frank Zappa) for
klarinet, fagot og klaver (1995), Inaudible Choirs for
saxofon og slagtøj (1998), Smoke by Day, Glow by Night for
trombone med effektmaskine og virtuel trommeslager (2001) og
Sundial for strygeorkester (2002), som vandt førsteprisen
i den nordiske kompositionskonkurrence afholdt i anledning af Åbo
Konservatoriums 40 års jubilæum.
Til Prinsens Musikkorps har Jesper Hendze skrevet værkerne
Passing By (2007), Fuga (2008), III
(2009) og Theia (2009) samt septetten Scala
Viennese (2010) og Shine II (1992/2010), oprindelig
et værk for bigband.
Det er de første fire af disse værker Prinsens Musikkorps
opfører, når orkestret den 14. april spiller koncert på Nordkraft i
Aalborg med NUT som arrangør. En koncert, der dirigeres af manden,
der selv initierede Jesper Hendze som huskomponist for Prinsens
Musikkorps, dirigenten Henrik Vagn Christensen. På programmet vil
der desuden være musik af Per Nørgård, Aaron Copland og Magnar
Åm.
Henrik Vagn Christensen er uddannet på konservatorierne i
Aalborg, Aarhus og København hos dirigenterne Jorma Panula, Frans
Rasmussen og Tamás Vetö. Desuden videregående studier i Stockholm
og London. Han debuterede på solistklassen i 1994 med Tivolis
Symfoniorkester.
Henrik Vagn Christensen dirigerer regelmæssigt alle danske
orkestre og kammerensembler og gæstedirigerer desuden jævnligt i
udlandet fortrinsvis i Skandinavien. Repertoiret er stort og
spænder vidt, og Henrik Vagn Christensen forsøger at dele tiden
mellem symfonikoncerter, opera, ballet og ny musik, hvilket bl.a.
har resulteret i snart 10 cd-indspilninger med ny danske musik.
Koncert på Nordkraft
torsdag den 14. april kl. 19.30
Download materiale
Pressemedelelse
Billeder
« Tilbage