KulturCenter Limfjord
søndag den 6. november kl. 20.00
Der er ikke langt til stemningen i Royal Albert Hall, når
KulturCenter Limfjord søndag den 6. november slår dørene op til
dette års promenadekoncert med Prinsens Musikkorps.
Ingredienserne er de samme: Masser af flag, højt humør og god
musik - leveret af et medlevende publikum og Prinsens Musikkorps,
der i år har solisterne Simone og Dario Campeotto med på
scenen.
Det er to meget gode venner af orkestret. Dario
Campeotto var med Prinsens Musikkorps på nytårskoncert- turné i
2008, hvor han dannede par med Jette Torp og Simone var i 2010
solist med orkestret ved flere lejligheder.
Simone slipper nok aldrig helt af med tilnavnet 'Lille Simone',
men det har hun det også fint med, for i rollen som vinder af
'Scenen er din' i 2004 blev hun allemandseje i Danmark. Siden da,
er der sket en rivende udvikling - både stemmemæssigt og
personligt. 'Lille Simone' er blevet stor, og hendes tilgang til
musikken er mere og mere præget af professionalisme og ansvar -
samtidig med at det stadig er lysten, der er drivkraften. Det
afspejler sig i hendes live optræden, som er 100 % ægte. Uanstrengt
og ærligt kaster hun sig ud i sine egne fortolkninger af de store
ballader, som står hendes hjerte nær. "Jeg skal kunne mærke en sang
inden i, før jeg synes, jeg kan synge den ordentligt", siger
Simone.
Dario Campeotto er en gudbenådet kunstner, der altid
levere varen. Hans smørtenor går rent ind hos publikum, og det
samme gør hans charme. Han begyndte at optræde allerede som
10-årig, men hans store gennembrud blev en sejr i Dansk Melodi
Grand Prix 1961 med sangen "Angelique", som
senere indbragte ham en femteplads ved det internationale Melodi
Grand Prix. Siden har Dario udsendt en lang række Lp'er og Cd'er,
ligesom der har været bud efter ham til roller i teater, operetter, film og senest også fra den danske
revy-scene. Dario Campeotto er en 'ægte' kunstner, der tryllebinder
sit publikum med sin dejlige stemme og sin store udstråling.
Prinsens Musikkorps vil som altid være i storform til
Promenadekoncerten, og mon ikke der igen i år bliver plads til Edward Elgar's Pomp
and Circumstance March No. 1 (Land of Hope
and Glory) på programmet, så publikum kan få mulighed for
at svinge med flagene og synge med, som det er tradition ved Last
Night of The Proms i Royal Albert Hall.
Promenadekoncerten dirigeres af Prinsens Musikkorps'
chefdirigent Jesper Juul.
For yderligere information kontakt venligst
Henrik Thorngaard
Orkesterchef
Download materiale
Pressemedelelse
Billeder
« Tilbage