Det er nemlig lykkedes Prinsens Musikkorps at entrerer med to
store personligheder fra hver sit medie: Radio & TV.
Søndag formiddag nyder tusindvis af danskere at være i selskab
med Søren Dahl i DR P4- programmet "Café Hack", hvor Søren Dahl
hver søndag har besøg af kendte danskere, der, i hyggeligt selskab
med værten, fortæller om sig selv og de ting, de går og laver. Et
program, der for alvor har gjort Søren Dahl kendt i den brede
offentlighed. Hans måde at interviewe - eller vel rettere samtale
med - sine gæster på, har appelleret til radiolyttere over hele
Danmark, og "Café Hack" er i dag et af DR's mest populære
radioprogrammer.
Det er også først i de senere år offentligheden for alvor har
fået øjnene op for en lang, ranglet dirigent, der i musikkredse har
været en kendt og elsket personlighed i mange år. Det drejer sig om
dirigenten Frans Rasmussen, der har formået at få rigtig mange TV-
seere til, uge efter uge, at kigge med på, hvordan han arbejder med
kor. "Stemmer fra opgangen" og "Stemmer fra Volsmose" har gjort
Frans Rasmussen til folkeligt eje, og hvem skulle have troet, at
det at arbejde med kor, nogensinde skulle blive et TV- hit! Frans
Rasmussen har gjort det på sin helt egen, personlige måde, og det
er tilsyneladende gået rent ind hos TV- seerne.
Den 31. marts står de på scenen sammen med Prinsens Musikkorps,
og hvad der kommer til at ske ved den lejlighed, kan man kun gisne
om. Der er lagt op til en "syng med" aften, og det bliver der helt
sikkert også mulighed for, men hvad der ellers kommer til at ske i
løbet af aftenen er - og forbliver - en velbevaret hemmelighed.
Det eneste man kan være helt sikker på er, at det IKKE bliver
kedeligt!
Der bliver plads til 500 tilhørere i Parolesalen på Skive
Kaserne, så det er en god ide at sikre sig en billet i god tid.
Billetter kan på forhånd købes gennem Skive Folkeblad til en pris
af 75, - kr. De kan også købes ved indgangen på koncertaftenen. Da
vil prisen være 100, - kr.
Parolesalen, Skive Kaserne, Sdr. Boulevard den 31. marts 2011 kl.
19.30
Download materiale
Pressemedelelse
Billeder
« Tilbage